Rejsen derover forløb uden de store begivenheder og selvom jeg var lidt nervøs for at blive stoppet af Homeland Security – jeg har trods alt et russisk visum i mit pas – så var de høflige og venlige og langt mere afslappede end de to andre gange jeg har været igennem border control. Hen og hente min baggage og ud i ankomsthallen. Den var selvføgelig proppet med folk og jeg gik langsomt frem og kiggede efter LeAnne. Og pludselig kunne jeg se hende, og hun så mig og hun holdt et ‘I heart Steen’ skilt, hvilket var helt vildt sødt.

Så gik turen ellers mod State College. Det er en tur på ca fire en halv time og selv om det ikke er så spændende og selvom jeg var træt, så var det rart bare at være sammen og kunne sidde og tale sammen. Da ingen ved hvor State College ligger er her et kort som giver en idé om det:

Det er turen fra JFK lufthavn til State College. State College er en by på ca 70-75.000 indbyggere hvor ca 40-45.000 er studerende, så det præger bybilledet. Ellers er der ganske pænt omend lidt øde. Her er et billede at landskabet for der var masser af sne mens jeg var der:

Søndag og mandag tog vi det stille og roligt. Jeg mødte hendes forældre om søndagen og de er vældig søde og rare. Mandag mødte jeg nogle af hendes venner over et glas rødvin hvilket var hyggeligt. Men, da hendes morfar var død om lørdagen var der selvfølgelig en del ting som skulle håndteres.

Om tirsdagen var der to visninger hvor folk kunne komme og kondolere så dem var vi med til. Jeg havde ikke så meget at lave, men LeAnne var selvfølgelig travlt optaget. Hendes far, Dave, tog mig med til en lokal iscafé for at prøvesmage den lokale ‘frozen custard.’ Det var rart at hænge ud med ham og hans svoger og en af LeAnnes kusiner Holly. Den sidste visning sluttede af med at morfarens lokale Frimurerloge kom og sagde farvel til deres afdøde bror. Ganske overraskende men så  har man prøvet det med.

Mellem de to visninger tog vi på en lokal resturant – Aldo’s, en hyggelig amerikansk-italiensk restaurant – og her fik jeg et indtryk af hvor fjollede hendes familie heldigvis er. Som f.eks. masser af billeder med jazz hands:

Onsdag var det tid til begravelsen, hvilket blev afsluttet med en militærbegravelse på kirkegården, komplet med trompetfanfare og et flag som blev foldet – godt nok under lidt pinlige omstændigheder, da den ene marine havde glemt at slukke sin mobiltelefon, der naturligvis begyndte at ringe mens han foldede flaget.

Torsdag og fredag blev brugt sammen med LeAnnes forældre, hendes bror og brorens børn. Hyggeligt, men vi sørgede for at holde aftenerne fri til os selv så vi bare kunne slappe af og være sammen. Lørdag var en mærkelig dag, for vi skulle ingenting andet end det ingen af os gad – nemlig få mig sat på et tog til JFK. Turen til Harrisburg togstation var egentlig hyggelig nok, men vi var begge klar over hvad det betød. Men det vigtigste var at vi havde været sammen og været glade for det og vi var begge klar over at det ville blive svært at sige farvel.

Turen hjem var hård og trist, men sådan var det jo bare. I det mindste ses vi igen i marts.

• Plan 9 From Outer Space (see previous post for condensed version)
• Journey to the Seventh Planet (trailer)
• Robot Monster (trailer)
• Thunder Crack (first ten minutes)

Anyone interested in these fine movies is more than welcome to borrow them from me.

The interesting thing about these movies is that so much of their harebrained plots, ridiculous acting and exploitative focus is mirrored so closely in today’s blockbusters.

Derfor er det også plat at bankerne og aktiehandlerne nu kommer krybene til regeringerne for hjælp. De har selv etableret et system baseret på grådighed (hvilket er hvad Friedmans principper i bund og grund er). De ville ikke have intervention da det gik godt, så vil de vel heller ikke have det nu. Kapitalismens kreative destruktion får blot endnu et “turn of the screw”.

Oxford var ret fantastisk må man sige. Jeg tror ikke jeg kunne finde på at bo der, men besøget var fantastisk. Masser af gamle bygninger, med masser af historie og spøgelser. Og ikke mindst, The Eagle and Child hvor the Inklings holdt til. Konferencen blev holdt på Mansfield College, som ser sådan her ud:

Og I skal da heller ikke snydes for udsigten fra mit værelse:

Og sådan her ser det så ud i Nikel:

Det kan man vist kalde kontrast…